Strikkeklub i København
Mangler du et sted, hvor du kan fordybe dig i garn, mønstre og strikke teknikker, så kan du komme forbi Østerbro, et stenkast fra søerne, og arrangere din helt egen strikkeklub og kreative værksted.
Vi har ikke længere et fast strikkeværksted i centeret, men vi har faciliteterne og materialerne til at afholde vidunderlige strikke events med jer.
Her kan du få adgang til kurser, professionel hjælp og alt, hvad dit garn-hjerte kan begære.
- Flere værksteder
- Gratis vejledning
- Kreative rammer
En original strikkeklub med plads til alle
Vores værksted er ikke en fasttømret strikkeklub, her kan alle være med og komme og gå, når de lyster. Vi stiller redskaber, lokaler og de skønneste lyse omgivelser til rådighed, så du enten alene eller med din strikkeklub kan få lidt kvalitetstid med garn mellem fingrene.
Om du er en, der nemt og elegant strikker en sweater til dig selv, eller om du er den, hvor maskerne driller gang på gang, og dine ambitioner blot er til at skabe en klud til din bedstemor, så er der plads til dig. Vi rummer alle niveauer, og vores dygtige og professionelle kunsthåndværkere hjælper dig, uanset hvor du er. Her er der plads til at lære.
Du har mulighed for enten at kigge forbi en enkelt dag med vores Day Pass eller blive en del af vores kreative familie med et medlemskab til kun 369 kr./måneden. Du får adgang til alle værksteder og et hav af kurser og hjælp, så du kan blive endnu bedre og udfordre dine skaberevner.
Vi vil løbende afholde events med fokus på de forskellige værksteder og kreativiteter. Det er derfor bare med at holde øje med, om der kommer noget for din strikkeklub, eller et initiativ, som frister dig alene.
Et godt alsidigt og kreativt værksted i København
Med vores over 1000 kvadratmeter af lokaler, rummer vi meget mere end din strikkeklub, og du kan derfor få inspiration fra andre kreative hjerner. Vi har samlet både keramik, billedkunst, smykkeværksted og meget mere under samme tag. Vi gør det let at være kreativ!
Så skal du eksempelvis udvide din ler-horisont, så kan du lave dit helt eget keramik krus fra bunden. Du kan derfor efter mødet med din strikkeklub tage et kig forbi 1. etage og gå i kast med at skabe og male din egen kop.
Det kan også være, at du skal udforske dine evner med en pensel? Du har både mulighed for at dryppe, pensle, sprøjte og kaste med maling, så du får skabt præcis dit originale billede. Du kan male på alle størrelser med mange farver og former. Voksne skal lege mere, og det giver vi hos The Fiddlery plads til.
Er din strikkeklub nok for dig, så er der også masser af udfordringer at hente her. Vores kompetente undervisere står klar med nye muligheder, sparring og inspiration til dig, så du kan bevæge dig frem i dit eget tempo og lære nyt.
Vidste du forresten at, det er sundt for helbredet, både mentalt og fysisk, at strikke? Blot endnu en grund til at kigge forbi vores strikkeværksted, Knit Cave.
Vi glæder os til at se dig i vores værksteder – der er altid plads til dine fumlerier.
Bliv en del af universet 💚
Få gode tips og tricks til hvordan du kan øge dine kreative evner og bliv inviteret til arrangementer, kurser og andre spændende finurligheder.